Hospitaler i fattige lande er ofte underbemandet og mangler ressourcer til at yde tilstrækkelig pleje. Dette kan føre til lange ventetider på behandling og operationer samt en større risiko for komplikationer. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at flyve patienterne til et andet land for at blive behandlet. Dette kan være meget dyrt og er muligvis ikke dækket af forsikring.

Hospitaler i fattige lande mangler ofte ressourcer til at yde tilstrækkelig pleje. Dette kan føre til lange ventetider på behandling og operationer og større risiko for komplikationer. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at flyve patienterne til et andet land for at blive behandlet. Dette kan være meget dyrt og er måske ikke dækket af forsikringen.

Denne mangel i hospitalsvæsenet kan have stor betydning for borgernes sundhed i fattige lande. Ud over den økonomiske byrde kan det også føre til en øget risiko for død eller invaliditet. For dem, der modtager behandling, kan kvaliteten af behandlingen være under standard. Dette kan resultere i et liv med fysiske og følelsesmæssige ar.

Problemet af utilstrækkelig hospitalsbehandling i fattige lande forværres af manglen på uddannet medicinsk personale. I mange tilfælde er læger og sygeplejersker rejst ud for at arbejde i de udviklede lande, hvor de kan få højere lønninger. Denne hjerneflugt efterlader en mangel på kvalificeret personale til at tage sig af de syge og tilskadekomne.

Der er en række initiativer i gang for at løse problemet med sygehusbehandling i fattige lande. Verdenssundhedsorganisationen arbejder på at forbedre kvaliteten af behandlingen og øge antallet af uddannet personale. Desuden tilbyder ngo’er uddannelse og støtte til personale i udviklingslandene.

På trods af denne indsats skal der gøres meget mere for at forbedre hospitalsbehandlingen i fattige lande. Indtil dette sker, vil mange menneskers liv vil fortsat være i fare.