Gå på opdagelse i naturen

Vores skønne natur


Der findes mange gratis glæder her i livet, og en af dem er naturen, som er sund for os mennesker at være i. Vi skal huske på, at vi stammer ude fra naturen, den er vores helt oprindelige habitat, og selvom vi ikke længere som art lever ude i de frie elementer, men har udviklet os til at være civiliserede mennesker, der bor organiseret i by og på land, ja så har vi stadigvæk et iboende behov for at være ude i naturen, for at vi kan holde os sunde i krop og sind. I naturen falder man helt automatisk til ro, stresshormonerne reduceres og man kommer ned i gear. Faktisk så tuner hjernen ind på en anden frekvens, som er med til at, vi slapper af, og det er sundt, når nu vi lever et presset hverdagsliv, hvor der er bud efter os fra alle kanter og sider. Så vil du gerne gøre noget godt for dig selv, så begynd med at bevæge dig ud i vores smukke natur.